| |
|
|
|
|
|
|
Blomster - blomster - blomster Siden jeg var barn, har jeg været vild med blomster - og deres dufte. Jeg bringes stadig tilbage til sensommer i farmors have, når jeg mødes af til Flox'enes krydrede duft, og om foråret kalder syrenernes dårende dejlige duft romantiske minder frem.
Jeg har altid haft have - enten på altanen eller en kolonihave, for at kunne have blomster - at dufte til - og at lave buketter af.
Jeg interesserer mig meget for urternes helbredende virkning og for aromaterapi og mener, at urter og dufte kan hjælpe med til at hele både sind og krop.
|
|
At strikke er en livsstil Da jeg var ganske lille, lærte min mor mig at strikke og hækle - og det medførte at mine Barbie'r havde en yderst omfangsrig garderobe -
da jeg gik i gymnasiet, strikkede vi tøser, så lærerne fortvivlet rev sig i håret...
min søn var iført det mest fantastiske "hønsestrik" ...("hvor kunne du, mor!")
Garn og pinde har stort set altid været en del af min hverdag - mest om vinteren, når blomsterne "sover", så har pindene knitret lystigt. |
|
at kunne kombinere... Og så blev "Lavendelgården" et dejligt miks - hvor disse to store lidenskaber - blomsterne og strikkeriet - frit kunne udfolde sig, og endda komme andre til gavn. Der er grænser for, hvor stor en strik-garderobe en enkelt kvinde kan eje...
Strik til baby i dejlige materialer, opbygning af en urtegård og en rosenhave - samt ikke mindst - alle lavendlerne, som med tiden bliver til store og flotte hække, der om sommeren tiltrækker tusindvis af sommerfugle.Det er da livet!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|